Forsiden
Har du problemer med visning af nyhedsbrevet? Klik her for at se det i din webbrowser.
11.08.17: HI Tech & Industry Scandinavia byder fra 3.-5. oktober blandt andet på 284 godkendte nyheder til nyhedskonceptet hi MARKS. Af disse er 69 blevet vurderet som trestjernede nyheder, 136 har fået to stjerner og 79 har fået én stjerne. 133 nyheder har ikke været vist på internationale messer forud for d. 24. april, og derfor betegnes de derudover som en verdensnyhed.
Læs mere
11.08.17: Moderne emballageløsninger tilbyder ikke blot fremragende produktbeskyttelse; de kan også sikre forbrugerne stor bekvemmelighed. Således gør kompositfilm med en ny "xtear" perforering fra Südpack Verpackungen GmbH & Co. KG det let at åbne emballagen - uden behov for kniv eller saks. Den nye teknologi forenkler endda pakkeprocessen for fødevareproducenter, idet xtear-filmen skal være kompatibel med alle konventionelle pakkemaskiner.
15.08.17: Med afsæt i sin velafprøvede 3D-scanner har tyske Gerhard Schubert GmbH Verpackungsmaschinen udviklet et nyt 3D-kamera, som på grund af nøjagtig bestemmelse af positionen også pålideligt kan afhente produkter, der ligger hulter til bulter, fra en lagerplads.
08.08.17: En ny kompakt og fleksibel wrap around maskine fra Egatec A/S er blevet klassificeret som en trestjernet Verdensnyhed på HI 2017 i MCH Messecenter Herning. Maskinen fungerer ved, at den først samler produkterne, som skal være i en kasse, og derefter folder den kassen rundt om produkterne - deraf navnet ”wrap around”.
15.08.17: Ethvert effektivt pakkesystem skal selvsagt indeholde etiketudstyr, der kan følge med de højeste krav til kapacitet. Det fastslår GEA, som derfor har udsat sit sortiment af etiketterings- og printerudstyr for en lang række nyudviklinger, der skal øge mærkningshastighed og -præcision.
10.08.17: Med "Innoket Roland 40" lancerer tyske KHS Group nu en kompakt etiketpåsætningsmaskine til markedet. Maskinen vil have premiere på årets Drinktec-messe i München fra 11. til 15. september. Maskinen har en kapacitet på fra 2.500 til 25.000 flasker i timen og er ifølge virksomheden således specielt tilpasset kravene fra håndværksbryggerier og spiritustapperier. Maskinen kan udstyres med forskellige etiketteringsstationer og skal være brugervenlig.
09.08.17: Den nyudviklede inkjet-printer, Videojet 1860, kan selv forudsige de mest almindelige fejl i printeren, inden de opstår. Derefter giver den brugeren besked om, at en fejl er på vej, og giver derved mulighed for at få den udbedret, inden maskinen går i stå.